Sammenlign tilbud fra lokale værksteder til din Mini
Opgave | Sammenlign og spar* | Du sparer i gennemsnit* | |
---|---|---|---|
Affjedring / støddæmpere | DKK 623 | 20% | |
Aircondition | DKK 1.040 | 49% | |
Andre opgaver | DKK 1.153 | 26% | |
Anhængertræk | DKK 2.239 | 21% | |
Basisservice | DKK 1.653 | 65% | |
Bremser | DKK 924 | 28% | |
Dæk, hjul & hjulskifte | DKK 962 | 53% | |
Elektrisk arbejde | DKK 1.016 | 36% | |
Fejlsøgning | DKK 1.094 | 77% | |
Hjulskifte | DKK 694 | 74% | |
Kobling | DKK 3.001 | 29% | |
Motor | DKK 1.895 | 23% | |
Olieskift | DKK 785 | 49% | |
Serviceeftersyn | DKK 864 | 24% | |
Stenslag & rudeskift | DKK 1.373 | 25% | |
Styretøj | DKK 902 | 24% | |
Syn & klargøring | DKK 223 | 25% | |
Tandrem/kædekit | DKK 3.508 | 26% | |
Udstødning | DKK 813 | 16% |
Bestil hjulskifte online og spar penge! Priser lige nu fra kun 197 kr.* Spar i gennemsnit 73%* ved at sammenligne tilbud på autobutler.dk. Få tilbud og se din pris med det samme!
Bestil dækskifte og spar i gennemsnit 57%*. Få skiftet og afbalanceret dine dæk nemt, hurtigt og nær dig. Lige nu priser fra 249 kr.* Få tilbud i dag på dækskifte!
Få service med stempel i servicebogen. Du sparer i gennemsnit 24%* på at sammenligne tilbud, svarende til 913 kr.*
Få et basisservice og hold din bil sikkert kørende. Lige nu priser fra 499 kr.* Inkluderer skift af olie og oliefilter, op til 4 liter kvalitetsolie samt komplet gennemgang af din bil med 46 kontrolpunkter.
Det britiske bilmærke MINI udsprang oprindeligt af et samarbejde mellem British Motor Company og Austin Motor Company, der var blevet fusioneret i 1952. Den første MINI forlod fabrikken i Birmingham i 1959.
Designet hos MINI har gennem årene inspireret mange bilproducenter til at udvikle små biler.
Den græsk-britiske bildesigner Alec Issigonis designede den første MINI på en sådan måde, at der på trods af størrelsen var noget storladent over den. Takket være designet med forhjulstræk, og en den særlige placering af den tværliggende, firecylindrede motor, blev der skabt ekstra plads inde i kabinen.
Dette var en helt ny måde at tænke design og udvikling på, og det viste sig at være en så langtidsholdbar løsning, at modellen fra slutningen af 1950’erne og frem til 2000 stort set ikke blev revideret, hverken teknisk eller visuelt.
Med en begrænset længde på ca. tre meter var bilen ikke kun lille, men også økonomisk fornuftig at køre i. MINI blev den mest succesrige og bedst sælgende bil fra Storbritannien, med et samlet produktionstal på 5,4 millioner eksemplarer.
Fremstillingen af biler til det kontinentaleuropæiske marked startede allerede i 1959 i den hollandske by Amersfoort. Snart blev modellerne forstørret, og allerede i 1960 blev MINI Van introduceret. Designerteamet John Cooper og Alec Issigonis udviklede i 1961 MINI Cooper, som i første omgang kun blev produceret i omkring 1.000 eksemplarer. Modellen, med forbedret motorkraft og øget indvendig plads, var i 10 år en enorm salgssucces.
I Tyskland kom MINI Cooper først på markedet i 1974 og blev sidenhen i 1990 relanceret. Det skete efter, at den i en årrække havde været sat ud af produktion.
MINI Moke blev fra 1964 produceret som et lille terrængående køretøj til militæret. Som privatbil, i den sjove ende af skalaen, fik MINI Moke utallige fans, og den blev i mange år betragtet som en seriøs konkurrent til VW Buggy.
I 1970’erne fik MINI økonomiske problemer, og for at afværge et økonomisk kollaps blev fabrikken nationaliseret. I 1980’erne kom virksomheden dog tilbage på private hænder, da den blev overtaget af British Aerospace.
Allerede i 1964 fejrede MINI sin første triumf inden for motorsporten med en sejr i Monte Carlo Rally. Siden har MINI bl.a. opnået vigtige sejre i den særlige disciplin inden for motorsporten, som kaldes for speed hillclimbing. Sejre er det også blevet til i diverse Touring car racing championships. Formel 1-legenden Niki Lauda indledte sin succesfulde karriere med at opnå flere flotte resultater i netop en MINI.
Med den sidste udgave af den klassiske MINI, og med specialudgaven Mini Knightsbridge, var det i 2000 slut på en epoke for Mini. For i 2001 blev MINI nemlig overtaget af den tyske bilgigant BMW. Allerede i 1997 havde BMW overtaget varemærkerettighederne til brandet, og havde samtidig i Monte Carlo påbegyndt arbejdet med at udvikle den ’nye’ MINI.
Modellerne, som i dag findes på markedet, er i høj grad inspireret af den oprindelige ’kultmodel’. Det skal dog tilføjes, at der er den lille forskel, at MINI-modellerne i dag er blevet forlænget en smule og har fået en nyere, moderniseret motor. Samtidig er det indvendige interiør også blevet moderniseret.
I starten blev de nye MINI-modeller, MINI Cooper, Cooper S og MINI Cabrio, bygget med motorer fra Toyota og PSA-gruppen. Men relativt hurtigt blev modellerne udelukkende produceret med reservedele fra BMW. Samtidig med at dette skete, rykkede MINI en tak op i prisklassen.
Relanceringen af MINI betød ikke, at der skete nogle store revolutioner. Der blev i stedet bygget videre på tidligere tiders succes, og som et symbol på den britiske popkultur gennem tiderne har den nye MINI holdt fast i det ungdommelige design, og dermed også holdt fast i fokuseringen på en bestemt målgruppe.
Produktprogrammet omfatter i dag seks modeller: MINI 3-Dør, MINI 5-Dør, MINI Cabrio, MINI Clubman, MINI Countryman og John Cooper Works.
John Cooper Works (JKW), Clubman og Countryman er de tre største modeller med mest plads til baggage. Den sporty specialmodel, John Cooper Works, blev udviklet efter fusionen i 2007 mellem BMW Group og JCW. Sidstnævnte er en britisk specialproducent af udstyr til MINI.