
Hvis du aldrig har taget din bil til service før, kan du måske være lidt nervøs for hvordan det kommer til at gå.
Mekanikere kan bruge nogle andre ord og vendinger, end du er vant til, så du går derfra lettere forvirret og måske utryg ved hele situationen.
Selv hvis du har været til service før, kan det stadig være en god ide at opfriske, hvad det er der sker ved et bilservice, for at give dig ro og tryghed.
Hvad er forskellen på service og bilsyn?
Et bilsyn er en fuld inspektion af din bil, men uden der bliver skilt noget ad, og der er ingen reparationer. Det er udelukkende en test for at sikre, at køretøjet er sikkert at have på landevejen, og at det ikke forurener mere, end grænseværdierne tillader.
Et bilservice er til gengæld en grundig kontrol af bilen, hvor der kan blive skiftet forbrugsstoffer, og andre dele hvis de er defekte. Et bilservice er dermed en kontrol af, at bilen er driftsikker og med rimelig sandsynlighed ikke går i stykker midt under kørslen.
Hvad kigger mekanikeren på ved et bilservice?
Ved et service kontrollerer mekanikeren “alle” bevægelige dele og sikrer sig, at de ikke er slidt eller defekte. Alle bilens funktioner bliver kontrolleret, og der udføres en kontrol af de punkter, der er angivet i bilens servicebog.
Der vil normalt blive udført et olieskift og udskiftning af oliefilter, samt kontrol af andre forbrugsstoffer, som kølervæske og bremsevæske.
Det vil altid være en god ide at spørge mekanikeren inden et service, hvad de vil gennemgå ved dette service, også så du får en pris på operationen, inden mekanikeren går i gang.
Hvor lang tid tager et bilservice normalt?
Før du tager din bil til et service, er det meget rart at vide, hvor længe du skal undvære den, også hvis du skal sørge for en alternativ løsning imens. Ofte har mekanikeren en lånebil, du kan bruge imens, evt. mod betaling.
Intervallet for serviceeftersyn kan variere helt nede fra 5.000 og op til 50.000 km., men mest almindeligt vil være et sted mellem 10.000 og 30.000 km. Køres der mindre end det specificerede km-interval, træder et årsinterval i kraft, som er hvert eller hvert andet år.
Hvis mekanikeren finder noget, der er ved at være slidt op eller er defekt allerede, kan det tage længere tid at reparere bilen. Men du skal selvfølgelig have besked om det i forvejen, inden mekanikeren går i gang med reparationen.
Mere om bilservice og reparation
- Bilservice og serviceeftersyn
- Hvordan foregår et bilservice
- 5 ting du skal gøre før kør-selv ferien til udlandet
- Hvad kan der være med i et bilservice
- Hvad skal jeg sørge for, inden min bil skal til service?
- Tips til en bedre brændstoføkonomi
- Så meget sparer du på at få dit service lavet i Danmark
- Behold garantien på bilen med service
- Danske værksteder billigere end tyske og svenske
- Sådan beskytter du bilen mod solen
- Sådan skifter du pærerne i bilen
- Sådan skifter du vinduesvisker blade